Uddannelse til Buddhas kvinder

Nonnerne synger en bhutansk folkevise, mens de stamper og slår lange køller ned i leret, så det sætter sig som vægge i en ny klosterbygning. Melodien er mild og fuld af længsel.  Byggepladsen ligner en slagmark af mudderbunker efter nattens regn. Mens morgendisen letter, knokler nonnerne for at bygge et nyt kloster, der skal huse 500 nonner her midt i Bhutans bjerge.

Flere og flere kvinder søger i disse år til klostrene i Bhutan. Mange klostre må bygge til og bygge om for at huse de interesserede kvinder og forbedre deres faciliteter. Tidligere var klosterlivet forbeholdt mænd, mens kvinder, der ville dyrke Buddhas lære, enten kunne blive eneboere, vandrere, leve som nonner på egen hånd, opvarte munkene eller leve et almindeligt liv. De seneste 30 år er nonneklostrene blomstret op og har givet kvinder mulighed for at tage en religiøs uddannelse på nogenlunde samme vilkår som mændene.

Nogle af pigerne glider rundt med bare tæer på toppen af bygningen. Andre har røde gummestøvler på og slæber rundt på en klods af rødbrunt mudder under hælen. De fleste har bundet et tørklæde om hovedet for at skygge mod solen. Andre bruger en kasket eller solhat som skærm. Tæt på solen i 3200 meters højde er der varmt. Vinden blæser tør og barsk her på et af Bhutans mest hellige steder. Nonnernes kinder er røde og ru. Flere har grove, sprækkede hænder og hård hud på fødderne. De er vant til at arbejde på bygningerne, ligesom de skiftes til markarbejdet, hvor de dyrker kartofler, rug og andre afgrøder, der kan klare klimaet i højderne.

22-årige Ani Sherab Kinga Yangzom misser med øjnene mod solen, mens en svedperle triller ned ad hendes kind. Hun balancerer op ad stigen med en sæk lerjord på skuldrene.

”Hvis du bliver her som nonne, skal du også arbejde med os,” smiler hun.

Jeg nikker.

”Selvfølgelig.”

Sherab synes, at jeg skal blive nonne.

”Hvis du lever og går den rette vej, som Buddha har sagt, vil du få et bedre liv i næste liv. Men du må ikke slå ihjel, og du skal være god ved alle mennesker og dyr. Okay. Vil du blive her?” spørger hun.

Klostret Pema Choling Anim Shaydra huser indtil videre 100 nonner i alderen 12 til 70 år. Trangt og tætpakket bor de side om side i en klynge midlertidige træhuse. Hver nonne har en madras på gulvet, en stak tæpper, bøger og enkelte personlige ting omkring sig. Det nye kloster skal med tiden huse 500 nonner og vil være det første kloster og studiecenter i Bhutan, der giver kvinder mulighed for at tage en universitetsgrad i buddhistisk filosofi.

Sherab bor under et vindue. Hendes flade madras ligger langs væggen, hvor hun har hængt aviser og billeder op som pynt, men også som værn mod den værste kulde, der siver ind af sprækkerne om vinteren. Hun hiver nogle fotoalbummer frem af gemmerne og fortæller om familie og venner. Albummet er udsmykket med klistermærker, og kronprinsens billede er klippet ud og sat ind i bogen. Det er som ethvert andet tøseværelse med sludder, fnis og kommen tæt på hinanden. En ældre nonne sider i skrædderstilling og læser ved en lille pult. Hun forstyrres og kigger op i et smil.

Størstedelen af nonnerne kommer ligesom Sherab fra landområder og har oftest få års skolegang bag sig. Klostret giver pigerne mulighed for at få en uddannelse. De lærer nationalsproget dzongkha, buddhistisk filosofi, klostrets mangeartede ritualer, tibetansk og på nogle klostre også engelsk.

Bhutan har 15 nonneklostre, de tre er støttet af staten. Et sted mellem 500 og 1000 nonner bor i Bhutan, men nogen egentlig optælling findes ikke, da de fleste nonneklostre er private og oprettet af læremestre – Rinpoches – fra forskellige skoler inden for tibetansk buddhisme.

Nogle nonner får undervisning i matematik, almene fag og introduktion til buddhistiske studier, mens andre følger et studium, som vil give dem en universitetsgrad i buddhistisk filosofi efter ni år. Efterfølgende har kvinderne mulighed for at undervise i buddhisme i deres lokalsamfund eller udføre ritualer i klostre og for folk i nabolaget.

For 17-årige Damcho Zangmo, der har været i kloster i fem år, var det netop grunden til at gå i kloster.

”Jeg kom for at lære om buddhisme, og fordi jeg ønsker at blive lærer for min landsby, så jeg kan lære dem at gå den rette vej,” siger hun.

Det er med ære, ydmyghed og enorm glæde, at nonnerne tager Buddhas lære til sig. Det er anset som det ypperste, den største værdi og det højeste et menneske kan beskæftige sig med. Samtidig er det en afgørende udvikling for nonnernes muligheder og status i religionen, at de nu kan uddanne sig i buddhistisk filosofi på et højt niveau. De fleste klostre har i dag mandlige undervisere, simpelthen fordi nonnerne hidtil ikke har været uddannede til at undervise.


 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTeksterUddannelse til Buddhas kvinder