Til gavn for alle levende væsener

Her bor deres læremester, når han besøger klostret. Lidt afsides fra klostrets centrale del, bygget ind i skrænten ved siden af en kæmpe klippe.

Fra toppen af klippen er der en fabelagtig udsigt. Her sidder nonnerne af og til og mediterer. Jeg kan mærke hvorfor. Her på toppen får man følelsen af at sidde på kanten af verden, med hovedet i himlen og udsigt til altings uendelighed.

Nonnernes Rinpoche er deres åndelige læremester. Chophal vidste, allerede første gang hun mødte ham, at han skulle være hendes personlige vejleder.

”Da jeg gik i skole hernede i landsbyen, hørte jeg ham tale i klostret. Jeg sagde til ham, da jeg var omkring 12 år, at jeg ville være nonne. Han svarede, at jeg skulle gå lidt mere i skole og lære mere og også lære engelsk. Det gjorde jeg så. Da jeg var 16 år, blev jeg nonne og tog alle noviceløfterne. Han var den første lærer, som jeg fik belæringer fra. Jeg tror, at det er karma, hvem vi møder som vores lærer. Lige siden har jeg vidst, at det var rigtigt.”

I tibetansk buddhisme er det afgørende, at der er en autentisk læremester til at guide nonnerne på vej. Læremesteren spiller en enorm rolle i undervisningen og videregivelsen af ritualer og praksis, fordi han anses for at være en levende bodhisattva. En bodhisattva repræsenterer Buddhas krop, tale og sind. Han er medfølelse og har dyb indsigt til at guide og gavne alle levende væsener.

”Vores Rinpoche er vigtig for os. Vi tror på ham og har tillid til ham som en kropsliggørelse og manifestation af Buddha,” siger Chophal og fortsætter:

”Vi er begyndere, så vi kan føle, han er langt væk, men i den ultimative realitet er vores tro forenet med ham, og vores bevidstheder er ikke til at skille ad.”

Der skelnes mellem en relativ og ultimativ realitet. Den ultimative realitet er den, der ligger hinsides begreber, tanker og vores almindelige relative opfattelse af tingene. Den søger nonnerne at blive bekendte med i meditation, i deres praksis og i hvert minut.

Når en nonne kommer til klostret, lover hun at ville arbejde på at udvikle kvaliteter som medfølelse og indsigt, der giver evnen til at gavne alle levende væsener, og hun lover at befri dem fra samsara, den endeløse cirkel af genfødsel og død, når hun når stadiet af en bodhisattva i sin udvikling. Det er at tage boddhisattva-løftet, og det er dette mål, nonnerne stræber efter. De øver sig i de seks fuldkommenheder (paramitaer ), når de søger at praktisere bodhisattva-idealet: gavmildhed, disciplin, tålmodighed, flittighed, meditationskoncentration, indsigt og visdom.

En bodhisattva arbejder ud fra en spontan tilskyndelse til at hjælpe andre. En bodhisattvas medfølelse er ikke blind følelse, men kærlighed kombineret med indsigt og visdom. Visdom er forudsætningen for medfølelse og er derfor uadskillelig fra den. Det lyder smukt. Utroligt. Og en stor mundfuld.

”Det hele handler om dit sind. Selvom vi er nonner, så er vi jo også bare på vej. Vi laver også fejl og oplever tilknytning og vrede og så videre. Vi arbejder med dharma, vi er ikke perfekte. Men vi prøver på at blive det,” beroliger Chophal.


 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTeksterTil gavn for alle levende væsener