Mens regnen danser

Det regnede hele natten. Så heftigt, at det dryppede ned på Sherab og jeg på gulvet, da bliktaget ikke kunne bære mere. Lyden var tryg og hyggelig, mens vi holdt varmen under en masse tæpper.

Små hyl fra marken holdt os vågne. Det var nonnerne, der lå vagt i et lille telt for at skræmme grise fra de omkringliggende landsbyer væk fra kartoflerne. Noget rumsterede i rummet. Sherab hviskede, at det måske var flagermus, der kom ind gennem sprækkerne i trævæggen.

Om morgenen er der klamt og gråt alle vegne. Monsunen er startet tidligt i år. Tunge skyer læner sig op ad bjergene. Stilhed gemmer sig i tyk tåge, indtil en paraply med et svirp folder sig ud, og en nonne svupper mod vaskestedet for at børste tænder. Duften af røgelsesbål og brændte grene kradser lifligt i næsen.

Nonnerne har et stramt dagsprogram:

Klokken 5 står de op – nogle gange endnu tidligere

Klokken 5.10 er der morgenbøn i templet

Klokken 6 er der selvstudier

Klokken 7 drikker de te og spiser ris til morgenmad

Mellem 8 og 12 arbejder de på byggepladsen eller får undervisning skiftevis hver dag

Klokken 12 spiser de ris, grøntsager og chili til frokost

Mellem 13 og 17 arbejder de på byggepladsen eller får undervisning

Klokken 17.30 er der aftenbøn i templet

Klokken 18 spiser de aftensmad

Klokken 19-21 er der selvstudier og nogle gange undervisning

Brænde ryger ind under en stor, sort kakkelovn med komfurhuller i toppen. En lille hundehvalp skutter sig foran ovnen og ryster en regnbyge ud af pelsen. Kolde tæer i klipklappere tør op i det varme køkken.

Klokken syv lyder gonggongen til morgenmad.

Nonnerne myldrer ud af de små huse med hver deres dybe tallerken. De sætter sig uden for køkkenet eller i husene for at spise. Kæmpestore, sorte krager knager misundeligt fra taget.

Pigerne undskylder, at der er beskidt, eller at maden ikke er god nok. De er kede af, at de ikke kan give mig lækker mad og luksus. Men jeg nyder, at det er så enkelt. Deres ris og grøntsagsret smager fantastisk. Vi drikker sort te med sukker og mælk.

Sherab tager nogle bhutanske piller, baseret på urter og planter. Hun har maveproblemer og har tidligere haft mavesår, som mange andre kvinder i Bhutan får – muligvis fordi deres kost ikke er varieret og indeholder for meget chili og salt. Sherab vil ikke tage andre lægemidler, fordi de kan indeholde ting fra dyr. Hun er vegetar og spiser hverken æg eller honning. Men af og til tørret yakkød.

Det er ret forunderligt for normal vestlig logik: Nogle buddhister er vegetarer, andre er ikke. Nogle dage er det i orden at spise kød, på andre dage har myndighederne forbudt det. En måned hvert år har Bhutans regering indført forbud mod at købe kød. Det betyder, at nogle familier hamstrer kød i tiden op til, så de alligevel kan spise kylling, oksekød og svinekød den måned, hvor butikkerne er kødløse. Forbuddet er ment som en påmindelse om ikke at slå dyr eller andre levende væsener ihjel. Nogle bhutanere regner det ikke for en dårlig handling at spise kød, fordi de ikke selv har slået dyret ihjel. Andre lever vegetarisk for at undgå at skade liv mindst muligt.

Som en klog mand i Thimphu sagde til mig, da jeg blev forbløffet over at se en munk med sin kone. Jeg troede, alle munke levede i cølibat:

”Er du overrasket? Ja, sådan er det gerne. Vi har en opfattelse af, hvordan vi tror tingene er, indtil nogen viser os, at det kan være anderledes. Sådan rykker koncepterne sig hele tiden.”

Regnen danser sin fast rytme mod bliktaget og virker søvndyssende. Sherab tænder en olielampe for at kunne se sin aflange bønnebog. Bag hende lyser hendes silhouet som en kæmpe Buddha-figur. I det varme, gule lys messer hun sine bønner lavt og dedikeret. Det er den bedste godnatvise, jeg længe har hørt. Til den summende lyd af bønner og fred falder jeg i søvn.


 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTeksterMens regnen danser