Produktorienterede arbejdsformer i kristendomskundskab
På dette website er elevernes arbejde med it-baserede produkter tænkt som et middel til fordybelse og præsentation. Produktet fungerer derfor i flere sammenhænge både som vejen til læringsmålet og som tegnet på læring.
Inspirationen kommer fra de forsøg med nye prøveformer i kristendomskundskab, som Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen åbnede op for i skoleåret 2012/2013. Disse forsøg havde fokus på produktorienterede prøver med brug af IT.[1] Evalueringen af forsøgene var positiv, og forsøgsordningen blev derfor forlænget til 2013/14. Forsøgene evalueres pt. som et led i videreudviklingen af folkeskolens prøver – et af initiativerne i ”Aftale om et fagligt løft af folkeskolen.”
Vi vil gerne tilbyde folkeskolens elever nogle autentiske problemstillinger og nogle tekst-lette afleveringsformer, som kan bidrage til at styrke det faglige niveau, og som samtidig motiverer både de fagligt svage og de fagligt stærke elever til at sætte deres viden i spil i undervisningssituationen.
Inden for kompetenceområdet ”Ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser” opstilles der ikke videns- og færdighedsmål for skriftsprog, og derfor har vi udvalgt nogle kulturteknikker, som er visuelt stærke uden at stille høje krav til skriftlighed.
Man kan sagtens arbejde nuanceret med faglige temaer i visuelle produkter, og de svageste elever er mindre sårbare, når visuelle produkter deles og evalueres på tværs af klassen.
Pixton – Tegneserier [2]
Programmet er gratis, og det kan køre som en applikation på din smartphone eller i din browser på computeren. Abonnerer din skole på skoletube, så kan eleverne også starte programmet derfra. På skoletube findes der også vejledninger til programmet.https:
https://www.pixton.com/dk/
Comicbook – fotografier i tegneserie-striber
ComicBook! iOS (25 kr.) https://itunes.apple.com/dk/app/comicbook!/id436114747?mt=8
Sekskantet tænkning – skab sammenhænge i komplekse emner
Programmet er gratis, og det kan køre i din browser på computeren.
Thinglink – interaktive billeder til infografik og præsentationer
Programmet er gratis, og det kan køre som en applikation på din smartphone eller i din browser på computeren. Abonnerer din skole på skoletube, så kan eleverne også starte programmet derfra.
Mindmeister – samarbejde, ordkort og mindmaps
Programmet er gratis, og det kan køre som en applikation på din smartphone eller i din browser på computeren. Abonnerer din skole på skoletube, så kan eleverne også starte programmet derfra. Mindmeister fungerer bedst på en computer.
Mindmeister er et godt samarbejdsværktøj, fordi flere elever kan arbejde i det samme mindmap på samme tid.
Brug Mindmeister til ordkort i forbindelse med ”faglig læsning,” eller som et mindmap, hvor I samler klassens fælles noter.
Woop – er et oplevelsesløb
Applikationen er gratis, og den understøttes både af iOS- og Androidtelefoner.
Lav en jagt med applikationen Woop. En jagt er et oplevelsesløb, der kombinerer multiple choice opgaver og bevægelse. Se et aktivitetsforslag under punktet Læring i bevægelse (I lærervejledningens bilag C).
http://spejderne.dk/aktuelt/woop/
Socrative – et quick respons system
Når underviseren har oprettet en gratis konto hos Socrative, kan han kaste spørgsmål og quizzer ud i klasserummet. Eleverne kan svare på smartphone, tablet eller computer.
Se, hvordan du importerer en quiz og starter en klasseaktivitet med Socrative her:
https://www.youtube.com/watch?v=6VrKpVP0_U8
Importer quiz til interviewet med Morten Valkær: SOC# 13233025
Importer quiz til Livshjulet: SOC# 13031490
Puzzlemaker online
Her kan du lave dine krydsord uden at skulle hente et program. Puzzlemaker kører i browseren og er let at anvende.
http://www.discoveryeducation.com/free-puzzlemaker/?CFID=1463063&CFTOKEN=28002756
Lav krydsord til repetition eller evaluering af temaer, begreber eller symboler, eller lad eleverne producere religionsfaglige krydsord til hinanden. Puzzelmaker kan bruges af alle, men det kan være svært at stille et spørgsmål, som kan besvares med ét ord.
Praktisk: I et dokument skriver I et krydsord efterfulgt af et mellemrum og stikordet. Lav linjeskift og gentag processen. Når du er færdig med at skrive krydsord og stikord, kopierer du det hele og sætter det ind i krydsords-vinduet i puzzlemaker. Hvis noget går galt i processen, kan du altid vende tilbage til det dokument med krydsord og stikord.
[2] http://www.pixton.com/dk/schools/library/assignment/270713