Forskellige typer buddhisme

Da Siddharta Gautama, buddhismens grundlægger, døde, spredtes buddhismen over hele Asien. Buddhismen blev blandet med forskellige religioner og livsstile i de forskellige lande. Buddhas lære blev til flere grene eller skoler.

Theravada

Theravada betyder ”De ældstes lære”. Den buddhistiske tradition theravada er primært udbredt i Sri Lanka, Burma, Thailand, Laos og Cambodia. Theravada har flere grene, hver med fokus på et specielt område i Buddhas lære. Theravada er nok den mest konservative form for buddhisme.

Mahayana

Mahayana er en af hovedretningerne inden for buddhismen. I århundrederne omkring vor tidsregnings begyndelse begyndte buddhismen for alvor at opdeles i forskellige skoler og strømninger, og en af de større af disse begyndte at kalde sig selv mahāyāna “det store fartøj”.  Navnet henviser til læren om, at det påligger en boddhisattva, en person, der søger at opnå nirvana/oplysning at arbejde for alle andre væseners oplysning. I modsætning hertil kaldte man Theravada for hinayana “den lille vogn” ud fra den opfattelse, at folk i disse retninger alene arbejdede på deres egen frelse.

Mahayana praktiseres i dag i Kina, Korea, Taiwan, Vietnam og Japan. Mahāyāna-buddhismen er kendetegnet ved at lære, at alle væsener har en iboende og medfødt buddhanatur, og at alle derfor kan finde nirvana i sig selv.

Vajrayana

Vajrayana bygger på mahayanas lære, men har samtidig særlige ritualer og former for meditation.

Vajrayana – også kaldet diamantvejsbuddhisme eller tibetansk buddhisme – er særligt udbredt i Tibet, Nepal, Bhutan, dele af Indien, Mongoliet, tilgrænsende områder i Rusland og i Kalmykien.

I det 8. århundrede blev vajrayana introduceret til Tibet af den indiske helgen Guru Rinpoche/Padmasambhava, der på den tibetanske konges foranledning var kommet til landet for at formidle den tantriske buddhisme. I Tibet hang vajrayanabuddhismen ved, da den uddøde i Indien, og med tiden blev den forbundet med tibetansk kultur og indgik i flere blandingsformer med Tibets bönreligion. Af samme grund kaldes den ofte tibetansk buddhisme.
I vajrayana spiller læreren og den religiøse mester en særlig rolle. Alt efter erkendelsesniveau og uddannelse får de forskellige ærestitler som fx lama (lærer) eller rinpoche (den ærværdige). Lamaen fungerer som leder af ceremonier og ritualer og som åndelig vejleder for den enkelte buddhist.
Der findes også tulkuer – en slags levende bodhisatvaer – oplyste mestre, der bevidst har ladet sig genføde i en efterfølgende inkarnation. I vajrayanatraditionen har man udviklet faste metoder til at finde frem til og genkende en tulku. Den bedst kendte tulku i Danmark er Dalai Lama. Den nuværende Dalai Lama, der lever i eksil i det nordlige Indien, anses for at være i sin 14. bevidste inkarnation. Han er samtidig en legemligggørelse af den meget store og kendte Bodhisattva Avolekitsvara (Buddhaen for medfølelse).
En anden central forestillling i vajrayana knytter sig til reinkarnation. De tibetanske buddhister regner med, at der findes en slags mellemtilstand (bardo) mellem døden og genfødslen. Man kan forberede sig på at komme igennem denne fase, ligesom den døde også kan få hjælp af de religiøse specialister og af de tekster, der beskriver denne tilstand. Herudover karakteriseres tibetansk buddhisme også ved brugen af rituelle genstande ladet med symbolsk og magisk betydning.

TILFLUGTSBØNNEN

Fælles for alle buddhister er trosbekendelsen: (de tre juveler)

”Jeg tager min tilflugt til Buddha

Jeg tager min tilflugt til dharma (Buddhas lære)

Jeg tager min tilflugt til sangha (fællesskabet af munke, buddhister, hjælperne på vejen)”


 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTeksterForskellige typer buddhisme