Dharmavenner frem for familie

Chophal Palmo betyder at forøge dharma – Buddhas lære. Navnet passer perfekt til hende. Chophal er 24 år gammel og har været nonne i otte år. Hendes liv handler om at praktisere Buddhas lære 24 timer i døgnet.

”Jeg kom til klostret på den tiende dag i fjerde måned af den bhutanske kalender på en særlig, lykkevarslende dag. Jeg var meget spændt. Jeg var drevet af tro. Jeg var interesseret i dharma og ville gerne vide mere,” fortæller Chophal. Hun var 16 år gammel og havde netop afsluttet 10. klasse, da hun bestemte sig for at være nonne resten af sit liv.

Fem af Chophals søstre var allerede nonner i klostret ved Trongsa, da hun i 1998 trak i de røde nonneklæder. Siden er også deres mor og far flyttet ind i klostret.

”Mine forældre er gamle. De var landmænd. Men der var ikke nogen hos dem længere. De besluttede sig for at blive nonne og munk her,” forklarer Chophal.

Det er ret usædvanligt at så mange medlemmer af samme familie søger i kloster. De har alle valgt et enkelt liv, hvor de ejer så lidt som muligt. Chophal fortæller, at hun har tre sæt tøj – et til arbejde og to til at skifte med. Nonnernes fokus ligger ikke på materielle goder, status eller en karriere med fart på. De koncentrerer sig om et etisk liv. De ønsker at udvikle sig til gavn for andre. I klostret bliver de ikke distraheret af dagligt slid for at få brød på bordet eller af et tidskrævende socialt liv. De har andre ting at gå op i.

”At være nonne er ikke et nemt liv,” mener Chophal.

”Vi skal stå tidligt op og følge et stramt skema. Men jeg nyder det hele, for alt, hvad vi gør, gør vi for at gavne dharma og alle levende væsener. Det er også interessant at arbejde sammen i et kvindefællesskab. Naturligvis kan vi som mennesker ikke undgå konflikter, men vi lærer at arbejde med dem.”

Hun fortæller, at nonnerne mediterer på følelser som for eksempel vrede. De sørger for at arbejde med alt det, der er svært og lære af deres fejl. Følelser skal ikke undertrykkes, men erkendes som vej til frigørelse.

”Sådan gør vi,” konstaterer Chophal og fortæller, at disciplinen i klostret kan virke striks for nogle mennesker.

”Nonneklostrets vigtigste rolle er at beskytte Buddhas lære. Det gør vi ved at følge disciplinen og gøre, hvad Buddha sagde. For nogle er det svært at overholde reglerne i et kloster, og det er meget trist, for hvis man har munke- eller nonnetøj på, respekterer folk en. Så skal man ikke begynde at bryde reglerne og på den måde undergrave det, vi står for, og det folk forventer, vi står for.”

Kun to af Chophals søskende bor i dag uden for klostret – resten af sin familie ser hun hver eneste dag til måltider, bøn i templet og daglige pligter.

”Jeg kalder dem ikke mor og far eller mine søstre længere. Jeg tænker på dem som dharmavenner ligesom alle andre her i klostret. Vi er venner på vejen til oplysning,” forklarer Chophal.

Hendes ældste søster er ledende nonne i klostret. Når deres lærermester ikke er til stede, er det hende, der bestemmer.

”Hvad hun siger, er det samme som Buddha sagde, så vi går ikke imod hende. Det ville være det samme som at gå mod Buddhas lære. Men som tiderne skifter, skifter reglerne også lidt. Buddha sagde, at man kan ændre reglerne i forhold til tradition, kultur og klimaet i landet, så klostrene ændrer sig også lidt i forhold til det.”

”Vi følger den lære, som Buddha gav for cirka 2500 år siden. De store lærere siger, at buddhisme er videnskab om sindet. Buddhisme er et slags værktøj, der kan forbedre dit sind, så du kan hjælpe andre, og du kan undgå negative handlinger. Buddhas lære er en beskytter og en modgift mod lidelse. Læren træner vores sind, hjælper os til at blive bedre mennesker – til at se, hvad vi virkelig er. Du kan sammenligne Buddhas lære med en medicin, der kurerer dig for en sygdom. Den er en måde at arbejde med sine følelser og lære fred i sindet,” forklarer Chophal.

Målet i buddhisme er at opnå oplysning. Det begreb beskrives som en sindstilstand fri af lidelse. Fri af genfødslernes kredsløb. En Buddha er oplyst og befinder sig i en sindstilstand af fryd, fred, frihed, i medfølelse med alle levende væsner og med visdom til at gavne og glæde andre. En oplyst er i stand til at befri andre levende væsner og har ingen tanke på sig selv, men udelukkende på at gavne andre.

Der er ingen forskel på kvinder og mænds evne til at nå oplysning.

”Kvinder er lige med mænd. Alle levende væsner har buddha- natur, så alle kan opnå oplysning, når de rette betingelser er til stede. Hvis vi praktiserer dharma grundigt, kan vi alle opnå oplysning en dag,” forklarer Chophal.

I klostret søger nonnerne at anvende de metoder, Buddha anviste som vejen til oplysning. De arbejder med at erkende sindets sande natur ved at erkende, at der ikke er et ego at knytte sig til og handle ud fra. Dermed bliver de i stand til at give afkald på egoistiske handlinger og uhensigtsmæssige vanemønstre, og de bliver mere fokuserede på at gavne andre væsner.

”Vi forsøger ikke at tænke på fortid og fremtid. Vi prøver at være bevidste om, hvad vi gør. Uanset hvad vi laver, skal vi være til stede i det, nærværende og undlade at vores sind bliver distraheret.”

Chophal Palmo holder af sin tilværelse i klostret og vil ikke bytte med noget andet.

”Man kan sagtens være en god dharma-udøver, selvom man ikke er nonne eller munk, men jeg tror, at det er nemmere at være det her i et kloster, hvor jeg har alle muligheder for at praktisere dharma. I byen eller i et liv med familie, job og børn er der sværere at få tid og mulighed for det. Jeg har bestemt at blive her hele livet.”


 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTeksterDharmavenner frem for familie