Buddhisme – en videnskab om sindet

Buddha sagde, at der findes lidelse, og der er en vej ud af lidelse.

Menneskets tro på, at det består af et fast ego, skaber konstant lidelse – det er derfor, nonnerne øver sig sig i ikke at knytte sig til tanker, følelser eller ideen om et solidt eksisterende jeg.

Men når alt i vores verden er lidelsesfuldt, hvordan kan nonnerne så være så glade?

Chophal forklarer gerne en af de grundlæggende tanker i buddhismen:

”Menneskelivet er det bedste liv for at praktisere dharma, der gør os i stand til at overskride lidelsen. Vi kommer til at forstå, at roden til vores lidelse er vores tilknytning til jeg’et og ideen om et ego,” siger hun.

Det sker ikke med et snuptag, understreger hun, for de fleste mennesker vokser op med ideen om et stabilt jeg. Men hvis man arbejder hårdt, vil man indse, at det er jeget, der konstant kommer i vejen for lykken. Det skaber frustrationer, når sindet ikke kan opfylde sine egne begær, og årsagerne til vores lidelse kommer inde fra os selv og skyldes ikke blot vores omgivelser.

”Dharma er den eneste måde at frigøre sig fra lidelse og blive lykkelig både i dette liv og det næste,” siger Chophal. ”Vi kan også opleve glæde og lykke, men de er ikke konstante. Indimellem kommer lidelse, for alt skifter hele tiden, og vi kan ikke engang forudse, hvordan det skifter. Og fordi vi som mennesker søger det bestandige, kommer vi til at lide og føle skuffelse i en ubestandig verden.”

Ubestandigheden er central i buddhismen.

”Buddha erkendte, at alting er forgængeligt. Intet varer for altid. Ting vil definitivt opløses eller forfalde en dag. Hvis vi forstår det, ved vi, at vi ikke kan holde fast på noget for altid,” forklarer Chophal.

Vores problemer begynder, når vi klæber til ting – inklusiv ideen om et solidt jeg. Den illusion skaber følelser, der kræver noget eller søger at beskytte jeg’et. Det er følelser som arrogance, begær, misundelse og grådighed, og de følelser anses som forstyrrende i buddhisme. Chophal forklarer, at det ypperste mål i buddhisme er at udvikle medfølelse og universel kærlighed til alle levende væsener.

Buddhisterne kalder det uvidenhed, når vi mennesker tror, at det vi sanser, tænker og erfarer er sandt, og vi derfor lader os styre af det.

Buddha sagde, at alting er tomhed. ”Vores lærer råder os til at se livet som en drøm. Vi skal vågne op, ligesom vi vågner op fra en drøm om natten, som vi troede var virkelig, mens vi var i drømmen. Men bagefter ser vi, at vi blot drømte,” forklarer Chophal.

Nonnernes liv er en øvelse i at søge hinsides den gængse tilknytning til en fast måde at se tilværelsen. De ønsker at befri sig fra lidelse ved at afdække og undersøge deres sind og bevidsthed, så de kan opnå fred og oplysning.”Vi skal ikke opgive alting helt udelukkende for at undgå tilknytning, men vi kan undgå tilknytning ved ikke at holde så fast i det,” fortæller Chophal.

Chophal forklarer, at det er sindet, der opfatter, føler og tænker. Sindet er ophavet til alle vores oplevelser, både dem der kommer inde fra os selv, og de indtryk, vi modtager fra omgivelserne. Derfor er det vigtigt at undersøge sindet. Buddhisme er en videnskab om sindet.

”Alle har ret til at se, om Buddhas lære hjælper dem eller ej. Hvis den hjælper og frigør dig fra lidelse, så kan du være sikker på, at den er sand. Buddha sagde, at man ikke skal acceptere hans lærdom, bare fordi den kommer fra en konges søn. Du skal teste og undersøge, om den er bedst for dig, men ingen tvinger dig til det. Det er op til dig,” siger Chophal.

”Dharma hjælper i høj grad mig, derfor praktiserer jeg den. Den er sandheden for mig, men jeg kan ikke sige, at den er sandheden for alle andre.”

 


 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTeksterBuddhisme – en videnskab om sindet