Buddhistiske symboler

I tibetansk buddhisme findes der objekter, genstande, malerier og historier i kunst og religion, som indeholder mængder af symbolik. Symboler er en måde at forklare Buddhas lære – og gøre den fysiske verden religiøs og give den dyb mening. Her har vi forklaret nogle af de symboler, I kan møde her på sitet og i buddhismen.

Klik på et billede og få en forklaring.

(Kilde: The Handbook of Tibetan Buddhist Symbols af Robert Beer, Shambala Boston 2003)

Billeder og statuer af Buddhaer
I den tibetanske buddhisme findes adskillige Buddhaer. De afbildes på vægmalerier i templer, som malerier på lærred, væves også som stofudsmykninger og laves som statuer. De kaldes ofte guddomme, men skal ikke betragtes som Guder.
Buddha Shakyamuni, Tara og Guru Rinpoche er nok de mest kendte. Der findes både kvindelige og mandlige. Nogle afbildes som fredfyldte og nogle som vrede – hvoraf nogle ses som beskyttere af buddhisme.
De er oplyste væsner, som har nået oplysningen og erkendt sindets Buddhanatur og kvaliteter.
Billederne af Buddhaer skal forstås som energier af det oplyste sind: det frygtløse, åbne, kærlige, frydefulde og vise sind. De skal ikke forstås som Guder – men som de perfekte kvaliteter af foreningen af medfølelse og visdom i sindet, som også findes i ens eget sind.
Billeder og malerier kan bruges i visualiseringsmeditation. Statuer bruges også til at ofre til på pilgrimsture og til at ære og huske ens egen Buddhanatur.
Da det er billeder/objekter på det perfekte, oplyste sind, æres de og respekteres for at være billeder på realiseringen af det højeste og det mest værdifulde, der findes.

 

Kan klikkes stort

Buddha Shakyamuni: Buddhastatue fra Buddha Point Bhutan

Buddha Shakyamuni er kendt som den historiske Buddha, som levede for cirka 2550 år siden. Han nåede oplysning under bodhitræet i Bodh Gaya i Indien og underviste siden andre, der spredte Buddhas lære. Alle buddhistiske traditioner ærer Buddha Shakyamuni.

 

 

 

Hans har sat dette ind
Kan klikkes stort

Guru Rinpoche: Foto fra Tshechu i Paro, Bhutan

Guru Rinpoche også kaldet Padmasambhava siges at have introduceret buddhisme i Tibet og Bhutan omkring det 8. eller 9. århundrede.
Han betragtes som grundlæggeren af ​​Nyingmaskolen indenfor tibetansk buddhisme. Nyingma traditionen er den ældste af de fire store skoler i den tibetanske buddhisme.
På billedet ses Guru Rinpoche til en Tshechu festival i Paro i Bhutan. Omdrejningspunktet for Tshechus er de hellige maskedanse. De udklædte, maskerede dansere viser typisk en moralsk historie eller historier om buddhisme.
På de fleste Tshechus udfoldes en thongdrel (eller thangka) – en stor gobelin – som typisk forestiller en siddende Guru Rinpoche omgivet af hellige væsener. Bare synet af den, siges at rense seeren for dårlig karma.

 

Kan klikkes stort

Hvid Tara thankgha

Tara også kendt som Dolma (på tibetansk sprog) er en kvindelig bodhisattva/Buddha. Hun er kendt som moder befrielse og som alle Buddhaers mor.

Tara er en meditationsguddom, hvis praksis bruges af udøvere af den tibetanske buddhisme til at udvikle bestemte indre kvaliteter.
De mest kendte former for Tara er:
Grøn Tara: kendt for aktiv medfølelse, beskytter mod sygdom, fare og lidelse
Hvid Tara: også kendt for medfølelse, lang levetid, healing og sindsro

 

Kan klikkes stort

Mahakala thangkha

Han ser vred ud. Han er også beskytteren af tibetansk buddhisme.

Mahakala ses stående på liget af to menneskelige organer og dermed symboliserer han død over det negative og den fuldstændige udslettelse af negative mønstre, der ligesom en død krop ikke vil komme til live igen.
Det er vigtigt at kende Mahakalas symbolik, så man ikke tror, at han er et ondt væsen. Han symboliserer opvågnet medfølelse. Mahakala har aldrig været kendt for at skade et eneste væsen, fordi han konstant gavner væsener gennem sit oplyste sind.

 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTil elevenBuddhistiske symboler