Mindfulness og hjernen

Tag magten over sig selv. Stresshåndtering, mindfulness-øvelser, viden om hjernen m.m.

 

En sund sjæl i en sund krop

Mens sana in corpore sano betyder på latin En sund sjæl i et sundt legeme. Det skrev den romerske digter Juvenal om, for siden Romerriget har mennesker interesseret sig for at være sunde – i både sjæl og krop.

I dag er der også meget fokus på sundhed – både den mentale og den kropslige. Ifølge forskningen og mange menneskers erfaringer kan vi arbejde med vores sjæl eller sind ved at meditere, skabe tid til os selv og ved at være i kontakt med naturen.

Hvad kan vi selv gøre for at skabe et velafbalanceret og sundt sind? Mindfulnessøvelser er en mulighed – med gavnlige effekter for sind og krop.

Hvad er mindfulness – og hvorfor træne det?

Mindfulness betyder at være opmærksomt nærværende i dette øjeblik uden at dømme. De syv vigtigste grundprincipper er:

  1. ikke dømme og vurdere
  2. være tålmodig
  3. have et åbent sind
  4. være tillidsfuld
  5. ikke stræbe efter noget
  6. være accepterende
  7. give slip

Mindfulness er en kvalitet i os, som kan trænes via kropsøvelser og meditation. I en stresset dagligdag, hvor vi helst skal følge med på facebook og instagram og også høre, hvad læreren siger, og hvad vores venner fortæller, så kan et mentalt pusterum indimellem være meget værdifuldt.

Stresshåndtering

Mindfulness har vist sig at være brugbar til at mindske stress, øge selvværdet, øge koncentrationen og give rum til at håndtere egne tanker og følelser konstruktivt.

Alle kan træne det bevidste nærvær. På den måde kan du lære sig selv bedre at kende og kan også lære at forholde dig smartere til det, du oplever.

International forskning har vist, at mindfulness og andre typer meditation kan være medvirkende til at mindske symptomer på stress, angst, depression og forbedre livskvaliteten.

Mindfulness er populært

Derfor vinder mindfulness frem på arbejdspladser, på uddannelser, i skoler og i sundhedsvæsenet.

Hvis I vil prøve det, så er der her på siden nogle øvelser – og også baggrundsviden om mindfulness, meditation og hjernen.

Meditation og hjernen

Guidet mindfulness meditation

“Pusterummet” 7 min.

 

“Åndedrætsmeditation” 13.30 min.


Pusterum for unge – guidet meditation
– 20 min. meditation. Teksten kan læses op af læreren, ellers kan I tage en guidet meditation herover.

Stress og kroppen
MBSR/mindfulness-underviser Rikke Jung Wangmo beskriver hjernen og stress

 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTil elevenMindfulness og hjernen