Hvad er buddhisme?

Tekster om buddhisme, Buddhas livshistorie, tre typer buddhisme, de fire ædle sandheder og ordregister

DEN ENKLE FORKLARING
- At være venlig overfor sig selv og andre. Altid. Og undgå at skade og såre andre.

 

phub-with-bhutanese-friends-hgDEN ENKLE FORKLARING

At være venlig overfor sig selv og andre. Altid. Og undgå at skade og såre andre.

Dalai Lama siger:

”Der er altid en mulighed for at være venlig overfor andre. Og hvis man ikke kan det, så kan man i det mindste lade være med at skade andre.”

Selv om man hjælper nogle af egoistiske grunde, er det stadig bedre at hjælpe nogle, der har brug for hjælp, end at lade være.

Buddhisme handler om at være glad eller lykkelig! Alle ønsker lykke og glæde, siger man i buddhismen. Men det er ikke kun dig, der gerne vil være lykkelig, men også alle andre væsner. Derfor er det en god ide at tænke på andre og vise dem medfølelse i lige så høj grad som, at du skal være medfølende overfor dig selv.

Man siger også, at alle levende væsner har været din mor engang i tidligere liv – og med den indstilling er det svært at være ond eller tænke dårligt om andre – for de har været din mor engang – og sørget for dig med omsorg. Det er også et billede på, at vi alle er forbundne.

 

munkEN BREDERE FORKLARING

Buddhisme er et religiøst system uden guder (ikke-teistisk religion) eller filosofi som er baseret på læren fra Siddharta Gautama, som antages at have levet mellem ca. 563 f.Kr. og ca. 483 f.Kr. i Indien. Buddhismen spredte sig gradvist fra Indien til Mellemøsten, Centralasien, Sydøstasien, og de nordøstlige asiatiske lande Tibet, Bhutan, Mongoliet, Kina, Korea, Japan, Vietnam og Taiwan.

Buddhisme har ingen altskabende Gud. Buddhas lære og metoder handler om at befri sig selv fra samsara – genfødslernes kredsløb for at være til gavn for andre levnede væsner.

Buddhisme er en af de store verdensreligioner med tilhængere over hele verden. I asiatiske lande hvor buddhisme er en majoritet, er der nogle som praktiserer buddhisme sammen med andre traditionelle religioner/filosofier. Beregninger af antallet af buddhister varierer derfor betydeligt, afhængigt af hvordan buddhistisk efterlevelse er defineret. Det anslås, at der er mellem 360 – 550 millioner buddhister i verden, men hvis man inkluderer Kinas voksende buddhistiske befolkning kan antallet være mellem 1,2 og 1,6 milliarder.

Det er vigtigt at vide, at der kan være stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er ofte præget af mange ritualer og traditioner, som oftest er del af kulturen i landet. Buddhisme i Vesten er ofte mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.

Der er omkring 20.000 buddhister i Danmark. De fleste danske buddhister er asiatiske indvandrere fra Vietnam, Thailand og Sri Lanka, der har haft religionen med i bagagen. De udøver buddhismen, som man traditionelt gør i Asien, med bøn, ofringer, munke, forfædre og templer, der fungerer som kulturelle fælleshuse.

Etniske danskere har også valgt buddhismen. For dem handler buddhisme om meditation og spirituel udvikling, og mange dyrker den for sig selv, uden at kalde sig buddhist eller religiøs.

Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:

Link til tekst om forskellige skoler af buddhisme

Den historiske Buddhas (Buddha Shakyamunis) lære danner grundlag for alle buddhistiske retninger og skoler.

 

bedemoellerEN DYBERE FORKLARING

Buddhisme er en videnskab om sindet. Meditation, bønner og ritualer i buddhisme er måder at arbejde med sindet.

Hvad er sindet? Sindet er det, der oplever. Sindet er det, der oplever følelser, tanker, sanser og fornemmelser.

Hvorfor arbejder buddhisten med sindet?

Fordi der i sindet hele tiden opstår tanker eller følelser, og de former os og vores handlinger – og skaber karma.

Når der fx opstår negative følelser som vrede, had, jalousi, så kan de komme til at styre os så meget, at vi gør ting, vi måske kommer til at fortryde, fordi vi er i den negative følelses vold. Samtidig lider vi selv, når vi føler den negative følelse, og vi kan komme til at gøre skade eller såre andre.

Ved at blive bevidst om tanker og følelser kan vi komme til at tage vare på følelser og tanker i stedet for, at de styrer os.

Buddhister tilstræber at gøre gode, gavnlige handlinger, at undgå at skade og såre andre og prøver at tæmme deres sind. Buddha sagde:

”Gør ikke skadelige handlinger. Udfør kun gode handlinger. Undgå at skade andre. Tæm dit eget sind. Det er Buddhas lære.”

At tæmme sindet betyder ikke, at man undertrykker det, der opstår i sindet. Man kan med forskellige metoder lære at se klart, uden at dømme.

Man kan også kalde videnskaben om sindet – at arbejde for frihed og befrielse i ens eget sind. Vi kan lære en måde at opleve tingene på – en mere rummelig måde – uden at sindet (og vi) skal lide så meget.

”Nogle siger, at tid er penge, jeg siger, at tid er befrielse”. Tibetansk lærer Chökyi Nyima Rinpoche

Man skal måske have lidt mod til og kæmpe med sine egne negative følelser og arbejde med dem. Det handler om at opløse de to slør som består af følelser og tanker, som tilslører vores Buddha-natur og gør det svært for os at opleve vores egen visdom, klarhed og uendelige medfølelse og kærlighed til alle levende væsner.

Luk denne tekst

 

BUDDHA LEGENDEN
- Siddhartha Gautama - Buddhas livshistorie

Big-Buddha-ThimphuBUDDHA LEGENDEN

Siddhartha Gautama – Buddhas livshistorie

Siddhartha Gautama er stifteren af buddhisme. Buddhismen begyndte med Siddhartha Gautamas lære. Han levede i Nordindien for omkring 2.500 år siden. Gautama var søn af en konge. Han voksede op i et stort og rigt palads. Da Gautama skulle fødes, forudsagde en vismand, at Gautama enten ville blive en stor hersker eller en stor hellig mand. Det ville afhænge af, hvilket liv han kom til at leve. Da Gautamas far havde besluttet, at han skulle efterfølge ham som konge, isolerede han ham fra omverdenen, og gjorde alt for at gøre ham lykkelig. Gautama giftede sig med sin kusine, og de fik en søn, Rahula.

De fire tegn

Selv om Gautama levede et liv i luksus, følte han sig fanget og ulykkelig. En dag kørte han – trods sin fars ønske – en tur i karet uden for paladsets område. Først så han en gammel mand, så en syg mand med mange smerter og så en død mand. Gautama blev chokeret over al denne lidelse. Han spurgte sin kusk, hvad det betød, og fik at vide, at alderdom, sygdom og død rammer alle mennesker. Til sidst så han en asket, der var klædt i enkelt tøj. Han virkede glad og tilfreds. Gautama besluttede, at han ville være ligesom ham og søge efter forklaringen på al den ulykke, han så i verden.

Et nøjsomt liv

Om aftenen efter køreturen forlod Gautama paladset. Han klædte sig i munkeklæder, og i seks år levede han i skovene sammen med fem hellige læremestre. Det var et meget hårdt liv. Gautama sultede sig, indtil han var så tynd som et skelet. Legenden siger, at han levede af ét riskorn om dagen. Han fandt imidlertid ikke de svar, han søgte efter.

Han bliver Buddha

I sin fortvivlelse forlod Gautama skovene og sine rejsevenner og begav sig til byen Bodh Gaya i Indien. Mens han sad under et stort bodhitræ, blev han oplyst. Han tilbragte de næste 49 dage og 49 nætter med at meditere. Han opdagede, at mennesker led, fordi de ikke var tilfredse med det, de havde. De ønskede altid mere. Han så også en vej ud af denne elendighed. Fra da af blev Gautama kendt som Buddha, ”den fuldt oplyste.”

Liv og død

I de følgende 45 år rejste Buddha rundt i Indien sammen med sine tilhængere. Han levede som munk, og fortalte mennesker, hvordan de kunne blive lykkelige. Han døde 80 år gammel i byen Kushinagara. Buddha døde liggende på siden i en afslappet stilling. Buddhister kalder hans død for parinirvana. Det betyder, at hans arbejde som Buddha var veludført, og at han nu for sidste gang kunne indtræde i Nirvana. Legenden fortæller, at jordskælv rystede jorden, både da han opnåede oplysning, og da han døde.

Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med, og lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning. Buddha lærte dem også, at det var op til den enkelte at virkeliggøre sandheden for sig selv. Hans lære var kun ment som en rettesnor, som kunne være til hjælp.

Luk denne tekst

 

3 HOVEDTYPER AF BUDDHISMEN
- Da Siddharta Gautama, buddhismens grundlægger, døde, spredtes buddhismen over hele Asien

Nyingma-munk3 HOVEDTYPER AF BUDDHISMEN

Da Siddharta Gautama, buddhismens grundlægger, døde, spredtes buddhismen over hele Asien. Buddhismen blev blandet med forskellige religioner og livsstile i de forskellige lande. Buddhas lære blev til flere grene eller skoler.

Theravada

Theravada betyder ”De ældstes lære”. Den buddhistiske tradition theravada er primært udbredt i Sri Lanka, Burma, Thailand, Laos og Cambodia. Theravada har flere grene, hver med fokus på et specielt område i Buddhas lære. Theravada er nok den mest konservative form for buddhisme.

Mahayana

Mahayana er en af hovedretningerne inden for buddhismen. I århundrederne omkring vor tidsregnings begyndelse begyndte buddhismen for alvor at opdeles i forskellige skoler og strømninger, og en af de større af disse begyndte at kalde sig selv mahāyāna “det store fartøj”. Navnet henviser til læren om, at det påligger en boddhisattva, en person, der søger at opnå nirvana/oplysning at arbejde for alle andre væseners oplysning. I modsætning hertil kaldte man Theravada for hinayana “den lille vogn” ud fra den opfattelse, at folk i disse retninger alene arbejdede på deres egen frelse.

Mahayana praktiseres i dag i Kina, Korea, Taiwan, Vietnam og Japan. Mahāyāna-buddhismen er kendetegnet ved at lære, at alle væsener har en iboende og medfødt buddhanatur, og at alle derfor kan finde nirvana i sig selv.

Vajrayana

Vajrayana bygger på mahayanas lære, men har samtidig særlige ritualer og former for meditation.

Vajrayana – også kaldet diamantvejsbuddhisme eller tibetansk buddhisme – er særligt udbredt i Tibet, Nepal, Bhutan, dele af Indien, Mongoliet, tilgrænsende områder i Rusland og i Kalmykien.

I det 8. århundrede blev vajrayana introduceret til Tibet af den indiske helgen Guru Rinpoche/Padmasambhava, der på den tibetanske konges foranledning var kommet til landet for at formidle den tantriske buddhisme. I Tibet hang vajrayanabuddhismen ved, da den uddøde i Indien, og med tiden blev den forbundet med tibetansk kultur og indgik i flere blandingsformer med Tibets bönreligion. Af samme grund kaldes den ofte tibetansk buddhisme.

I vajrayana spiller læreren og den religiøse mester en særlig rolle. Alt efter erkendelsesniveau og uddannelse får de forskellige ærestitler som fx lama (lærer) eller rinpoche (den ærværdige). Lamaen fungerer som leder af ceremonier og ritualer og som åndelig vejleder for den enkelte buddhist.

Der findes også tulkuer – en slags levende bodhisatvaer – oplyste mestre, der bevidst har ladet sig genføde i en efterfølgende inkarnation. I vajrayanatraditionen har man udviklet faste metoder til at finde frem til og genkende en tulku. Den bedst kendte tulku i Danmark er Dalai Lama. Den nuværende Dalai Lama, der lever i eksil i det nordlige Indien, anses for at være i sin 14. bevidste inkarnation. Han er samtidig en legemligggørelse af den meget store og kendte Bodhisattva Avolekitsvara (Buddhaen for medfølelse).

En anden central forestillling i vajrayana knytter sig til reinkarnation. De tibetanske buddhister regner med, at der findes en slags mellemtilstand (bardo) mellem døden og genfødslen. Man kan forberede sig på at komme igennem denne fase, ligesom den døde også kan få hjælp af de religiøse specialister og af de tekster, der beskriver denne tilstand. Herudover karakteriseres tibetansk buddhisme også ved brugen af rituelle genstande ladet med symbolsk og magisk betydning.

 

Nonner-i-boenTilflugtsbønnen

Fælles for alle buddhister er trosbekendelsen: (de tre juveler)

  • Jeg tager min tilflugt til Buddha
  • Jeg tager min tilflugt til dharma (Buddhas lære)
  • Jeg tager min tilflugt til sangha (fællesskabet af munke, buddhister, hjælperne på vejen)

 

 

Luk denne tekst

 

BUDDHISTER REFLEKTERER OVER LÆRDOMMEN I BUDDHISMEN
- herunder 4 tanker, der ændrer sindet

Ung-nonne-reflektererBUDDHISTER REFLEKTERER OVER LÆRDOMMEN I BUDDHISMEN herunder 4 tanker, der ændrer sindet:

  1. Den værdifulde menneskekrop: Der findes mange forskellige væsner på jorden, men det er meget heldigt at være et menneske. Alle væsner fra en bille, til en ko og et menneske har essensen af Buddhas kvaliteter, men det er allermest værdifuldt at være et menneske, som kan forstå Buddhas lære og praktisere den.
  2. Forgængelighed. Alt forandrer sig hele tiden. Tiden her er måske kort. Alt, der er født, skal også dø. Derfor er det vigtigt at bruge livet fornuftigt.På grund af uvidenhed og misforståelse, bliver vi knyttet til ideen om, at noget i livet er solidt og varigt. Denne misforståelse af virkeligheden bringer ofte mere forvirring, stress, utilfredshed og lidelse. Når vi står over for det uundgåelige i vores død, så begynder vi at tænke på, hvad vi skal gøre ved det, og hvordan man kan håndtere usikkerheden af livet.
  3. Årsag og virkning. Gode ting bringer god karma, negative ting, bringer dårlig karma. Så enkelt er det. Du kan hjælpe og tjene mange væsner gennem positive tanker, følelser og handlinger; gennem krop, tale og sind. Karma er let at forstå, men kan være svært at anvende den viden og handle ud fra den.
  4. Lidelse/samsaras fejl: Fordi vi alle er så stærkt knyttet til denne materielle verden, er vi nødt til at undersøge med stor omhu om verdslige aktiviteter vil gavne os i det lange løb eller ej. De fleste af os ønsker ejendele, nydelse, komfort, og vi ønsker også kærlighed og accept fra andre. Vi arbejder hårdt for at opnå disse ting og går gennem meget ubehag og endda lidelse for at få dem. I sidste ende vil vi finde ud af, at den klamren til denne verden som kilden til vores sikkerhed, lykke og tilfredshed er frugtesløs og forgæves. Begær, modvilje og uvidenhed forårsager lidelse og vil aldrig bringe os fuldstændig lykke.

Luk denne tekst

 

DE FIRE ÆDLE SANDHEDER I BUDDHISME

Bedeflag-i-sollysDer er lidelse –

De fire ædle sandheder i buddhismen

  1. Alt er lidelse (dukkha ), fordi alt er forgængeligt.
  2. Lidelse opstår, fordi vi stræber efter noget illusorisk, som vi tror er varigt, og fordi vi er uvidende
  3. Lidelse kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben)
  4. Der er en vej ud af lidelse, nemlig den såkaldte “ædle ottefoldige vej”.

 

I Buddhas lære indgår 4 ædle sandheder om lidelse.

  • Den første ædle sandhed er en konstatering af at, der er lidelse. Her definerer Buddha, hvad lidelsen er. Livet er den lidelse, som er indeholdt i fødsel, alderdom, sygdom, død, at være forenet med, hvad der er ukært og at være skilt fra, hvad man har kært.
  • Den anden ædle sandhed er sandheden om lidelsens oprindelse, eller årsag. Lidelsen har en årsag som bunder i Årsagskæden. De tre rod-årsager der fører til lidelse/smerte er uvidenhed, had og begær.
  • Den tredje sandhed er sandheden om lidelsens ophør. Buddha påviser at selv lidelse/smerte kun er midlertidig.
  • Den fjerde og sidste sandhed er sandheden om vejen, der fører til lidelsens ophør. For at komme af med lidelsen, kræver det, at mennesket fuldstændigt opgiver og tilintetgør de 12 led i årsagskæden. Dette opnås ved at følge den ædle otteledede vej og denne fører til fuldkommen erkendelse og nirvana, som er den oplyste tilstand i sindet. Det er altså den ottefoldige vej, som kan føre mennesket ud af livshjulet og lidelsen.

 

Den ottefoldige vej – Buddhas vej ud af lidelse

Den ædle ottefoldige vej

  • Ret forståelse, dvs. forståelsen/erkendelsen af Buddhas lære – særligt de første tre sandheder af de fire ædle sandheder, før effektiv praktisering af den ottefoldige vej.
  • Ret sindelag, dvs. det modsatte af (det forkerte sindelag behersket) af begær, ond vilje og en voldelig mentalitet.
  • Ret tale, det modsatte af forkert tale, dvs. løgn, løs snak og ukvemsord.
  • Ret handling, nemlig det modsatte af forkert handling, dvs. drab, tyveri og et udsvævende liv.
  • Ret levemåde, det modsatte af forkert, nemlig bedrageri, forførelse, bondefangeri.
  • Ret stræben, det modsatte af forkert stræben, nemlig at leve uden opmærksomhed.
  • Ret opmærksomhed, dvs. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen.
  • Ret fordybelse/meditation, en bevidsthedstilstand, som Buddha lærte fra sig.
  • Ret tale, ret handlen og ret levemåde er alle buddhisternes etiske normer, som kan føre mennesket til en ny måde at leve på.
 Ret fordybelse bygger på den rette opmærksomhed, der giver bevidstheden et vist indhold, men kan samtidig være en meditationsteknik. Den går ud på gennem udviklingen af de såkaldte uendelighedsfølelser (uendelig velvilje, medfølelse, mildhed) at komme frem til en ophøjet frihed fra nødvendigheden af at vurdere og dømme tilværelsen. Denne frihed og sindsro er vejen til befrielsen (Nirvana).

Luk denne tekst

 

LIVSHJULET

LIVSHJULET

Livshjulet
Livshjulet
Kan klikkes stort

Livshjulet er en illustration i buddhismen, som forsøger at vise Samsaras endeløse kredsløb. Den viser også, at det er muligt for mennesket at bryde ud af Samsara.I centrum af hjulet ses de tre grundlæggende årsager og karmahandlingernes rod til menneskets fastholdelse i en eksistens præget af lidelse. Årsagerne er afbildet i form af tre dyr, der bider hinanden i halen: en sort gris, en rød hane og en grøn slange, der symboliserer hhv. uvidenhed, lidenskabeligt begær og had. Disse tre kræfter danner grundlaget for skabelsen af karma og holder derved livshjulets kredsløb i gang.

I den næste ring er de to karmaveje vist. Den højre del, “den sorte vej”, viser, hvordan dårlig karma medfører genfødsel på et lavere stade, hvorimod den venstre del, “den hvide vej”, illustrerer, hvordan god karma medfører genfødsel på et højere stade.

I næste ring afgrænser eger de seks karmaverdener: gudernes, menneskenes, dyrenes, helvedernes, dæmonernes samt halvgudernes verdener. Genfødsel er muligt i hver af de seks verdener, og til hver verden findes underverdener, hvori det også er muligt at blive genfødt.

I livshjulets yderste ring ses årsagskæden, der består af tolv led, der symboliserer de årsager, der fastholder skabningen i et karmafyldt liv og derved Samsara. De tolv led begynder med:

 

Uvidenhed symboliseret ved en blind kvinde. Uvidenheden forårsager, at vi famler os af

sted gennem livet i blinde, styret af vores begær. Derved skaber vi os hele tiden nye karmiske dannelser.

Karmiske dannelser vises som en pottemager. Som pottemageren skaber krukkens form, skaber vi vores karakter og skæbne, vores karma, gennem vores handlinger. Hermed er grundlaget skabt for vores fremtidige bevidsthed.

Bevidsthed, der findes før begyndelsen af hvert nyt liv fremstilles som en abe, der griber en gren, for på samme måde som aben rastløst hopper fra gren til gren, sådan springer bevidstheden fra genstand til genstand. Bevidstheden kan imidlertid ikke eksistere alene, så den danner grundlaget for en ny sind-krop kombination.

Sind-krop-kombination, en ny fysisk krop. Den nære sammenhæng, der hersker mellem det kropslige og det psykiske, vises her som to mennesker i en båd. Denne fysisk-psykiske organisme opdeles yderligere i de seks sanser.

De seks sanser og deres aktiviteter, nemlig evnerne til at tænke, lugte, smage, se, føle og høre. Disse evner vises som vinduer og døre i et hus, hvorigennem vi ser verden udenfor. Sanserne driver os mod objekterne i verden udenfor os selv og bringer os kontakten.

Kontakten mellem sanserne og deres genstande, her vist som kontakten mellem to elskende. Ud af kontakt springer følelserne.

Følelserne er symboliseret af en mand, hvis øje er blevet gennemboret af en pil. Pilen i øjet viser følelsens intensitet og måske de smertefulde konsekvenser, der indhenter dén, der lader

sig rive med af behagelige og gode fornemmelser. Ud af følelseskontakten kommer livstørsten.

Livstørsten er en stærk længsel eller begær fremkaldt af de behagelige følelser. Begæret medfører klyngen sig til.

Klyngen sig til eller griben efter genstandene, som det har rettet sig imod. Dette vises ved en mand, der plukker frugter fra et træ og samler dem i en kurv. At klynge sig til noget styrker livets bånd og fører til en ny tilblivelsesproces.

Tilblivelse fremstilles som et samleje mellem en mand og en kvinde. Den seksuelle forening fører til fødsel.

Fødsel vises ved en fødende kvinde. Og når fødsel har fundet sted følger altid død.

Død symboliseret ved en mand, der på ryggen bærer en død til ”begravelsespladsen”.

Herefter starter hjulet igen, med ny karma.

Hele livshjulets evige kredsløb og derved skabningens fastholdelse i Samsara symboliseres ved den buddhistiske djævel, Mara. Uden for livshjulet ses Buddha, hvor han alt afhængigt af livshjulets illustration peger på enten livet hinsides Samsara, Nirvana, eller den buddhistiske lære, Dharma. Buddhas funktion i livshjulet er derfor at vise mennesket vejen til oplysning, Nirvana.

Luk denne tekst

 

TRE BUDDHISTISKE ZEN HISTORIER

DE BLINDE MÆND OG ELEFANTEN

Adskillige borgere startede en dag en voldsom debat om Gud og forskellige religioner, og de kunne ikke blive enige om et enslydende svar. Så derfor gik den hen til Lord Buddha for at finde ud af, præcist hvordan Gud ser ud. Buddha bad sine disciple om at bringe ham en storslået elefant og fire blinde mænd. Han fulgte derefter de fire blinde mænd hen til elefanten og fortalte dem, at de skulle finde ud af, hvordan de troede elefanten ville “se” ud. Den første blinde mand rørte elefantens ben og rapporterede, at det “så ud” som en søjle. Den anden blind mand rørte elefantens mave og sagde, at en elefant var en mur. Den tredje blinde mand rørte elefantens øre og sagde, at det var et stykke stof. Den fjerde blinde mand holdt om halen og beskrev elefanten som et stykke reb. Og også de begyndte at diskutere, hvordan elefanten så ud.

Buddha spurgte nu borgerne: “Hver blind mand har rørt elefanten, men hver af dem giver en anderledes beskrivelse af dyret. Hvilket svar er rigtigt?”

 

Måske

Der var engang en gammel bonde, der havde arbejdet med sine afgrøder i mange år. En dag løb hans hest væk. Efter at have hørt nyheden, kom hans naboer på besøg. “Sikke et uheld,” sagde de sympatisk. “Måske,” svarede bonden.

Den næste morgen kom hesten tilbage sammen med tre andre vilde heste. “Hvor vidunderligt,” udbrød naboerne. “Måske,” sagde den gamle mand.

Den følgende dag forsøgte hans søn at ride en af ​​de utæmmede heste, han blev kastet af og brækkede benet. Naboerne kom igen for at tilbyde deres sympati på grund af sønnens ulykke. “Måske,” svarede bonden. Dagen efter kom militærets embedsmænd til landsbyen for at tage unge mænd med til hæren. Da de så, at sønnens ben var brækket, passerede de forbi ham. Naboerne lykønskede bonden, fordi det gik ham så godt. “Måske,” sagde bonden.

 

Byrden

To munke var på vej tilbage til klostret en aften. De kom forbi en flod, og ved flodbredden stod en smuk, ung kvinde ude af stand til at komme over floden. Den ældste af de to munke tilbød hende sin hjælp, løftede hende over og efterlod hende på den anden flodbred og fortsatte sin vej til klostret.

Om aftenen kom den yngre munk til den ældste munk og sagde: “Herre, som munke kan vi ikke røre ved en kvinde?”

Den ældste munk svarede “Ja, det er rigtigt, broder.”

Så spørger den yngre munk igen, “Men hvordan kan det være, at du løftede den kvinde ved floden?”

Den ældste munk smilede til ham og sagde: “Jeg efterlod hende på den anden flodbred, men hvorfor bærer du hende stadig?”

Luk denne tekst

 

ORDREGISTER

Befrielse: Tilstand af fuldstændig frihed fra lidelse og dens årsager og dermed fra samsara.

Bodhisattva: En, som ønsker at blive oplyst for at kunne gavne alle væsner. En, der er fyldt med medfølelse til at gavne og hjælpe andre, og som kan vælge at vente med at indgå i nirvana for at hjælpe andre.

Buddha: Betyder ”Den opvågnede.” Titel på grundlæggeren af ​​buddhismen efter han opnåede oplysning.

Buddhanatur: Den oplyste natur, potentialet for den fuldt opvågnede tilstand, som ethvert væsen besidder. Referer til den årvågne tilstand fri for uvidenhed og dualistisk fastholden.

Chöd: En buddhistisk tantrisk praksis, der betyder at skære igennem tilknytningen til ens ego.

Dakini: En kvindelig praktiserende (i tibetansk buddhisme) godt på vej til oplysningen.

Dharma: Buddhas lære og belæringer.

Dualistisk sind: Sindet, der erfarer jeg/et subjekt, der oplever verden og andre/objekter som virkelig eksisterende og derved ikke er bevidst om Buddhanaturen.

Erkendelse: Virkeliggørelse af sindets natur, som en uophørlig, ikke-dualistisk oplevelse, fuld af kærlighed overfor alle væsener og i besiddelse af dyb indsigt. En person med høj grad af erkendelse bliver ikke revet med af egoistiske tendenser. Et sådan menneske kaldes en autentisk mester, man kan have tillid til.

Forstyrrende følelser: Også kaldet negative følelser; Begær, vrede, dumhed, stolthed, jalousi. De følelser er baseret på uvidenhed om vores sinds sande natur og er hovedårsagerne til samsarisk tilværelse.

Karma: Loven om karma – er loven om årsag og virkning. Man kan også sige; du bliver, hvad du tænker, siger og gør. Du er, hvad du har sagt, tænkt og gjort indtil nu. Link til karmakoppen.

Kærlighed: Ønsket om, at alle levende væsner må opleve lykke og årsagen til lykke.

Medfølelse og kærlighed gælder ikke kun for dem, du kan lide og holder af, men kultiveres til at gælde for alle levende væsner. Når du ønsker og føler medfølelse og kærlighed for alle uanset om det er din ven eller fjende, er det uden ønsket om at få noget til gengæld.

Lidelse: stress, smerte, elendighed, sorg, ulykke, utilfredshed med den måde, tingene er.

Lykke: Lykke er en sindstilstand.

Medfølelse: Ønsket om, at alle levende væsner må være fri for lidelse og årsagen til lidelse.

Merit: Fortjeneste, god karma. Resultatet af positive handlinger. At være i stand til at dyrke medfølelse. At have en uegennyttig motivation og at gøre ting til gavn for andre. At hjælpe folk på en hensigtsmæssig måde.

Oplysning: Buddhatilstanden, den opvågnede tilstand. Fuldstændig fjernelse af alle de negative aspekter af sindet og perfektion af alle positive kvaliteter.

Samsara: En cirkel af at blive født og dø og atter blive genfødt indenfor en af de seks verdener i samsara, som karakteriseres ved smerte, ubestandighed og uvidenhed. Se livshjulet – link til video.

Sangha: Det buddhistiske fællesskab eller det buddhistiske kloster herunder den buddhistiske lærermester.

Sind: Det, der oplever, sanser, føler og tænker og udfører handlinger, står til regnskab for de handlinger og oplever konsekvenser af handlingerne.

Tantrisk ritual: Tantra er tekster brugt i den tibetanske buddhisme, herunder findes tantriske ritualer og praksisser, som man skal have en indvielse af en lærer/lama til at bruge og mestre.

Tilknytning: at knytte sig til, klamre sig til og holde fast i ideen om eget ego, og lade egoets forstyrrende følelser tage over – og ikke være i stand til at give slip. Man kan blive besat at tanker om hvordan noget burde være, hvordan ens kæreste bør elske en osv. ”Kærlighed er når du tænker: ”Hvordan kan jeg gøre dig glad?” Tilknytning/klyngen sig til er når du tænker: ”Hvorfor kan du ikke gøre mig glad?” Citat af Dzogchen Ponlop Rinpoche.

Tomhed: Den faktiske måde alting er på. Det betyder ikke, at der ikke eksisterer noget og alting er tomt. Det betyder, at ting ikke altid er, som vi anser dem for at være. Det betyder, at alting er tomt for en fast uforandret identitet, og eksisterer i gensidig afhænighed. Tomhed kan også udtrykkes på andre måder fx at realisere sindets natur, Buddhanaturen. Kan også betyde åbenhed og rummelighed som rummet/himlen.

Luk denne tekst

 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTil elevenHvad er buddhisme?