Det gode liv og lykken

Hvad er det gode liv?

At leve et etisk liv. At være glad. At opføre sig ordentlig. At nyde hvert minut, eller at få mest mulig succes?

For nogle er det gode liv lykken. Der findes fem forskellige former for lykke:

1. Lykke som livstilfredshed – Det tilfredse liv

Når store internationale undersøgelser laver ranglister over lykkens fordeling mellem verdens lande, er det ofte på baggrund af målinger på befolkningernes livstilfredshed. Det er ikke uvæsentligt, når vi hører, at Danmark er verdens lykkeligste land. Man skulle snarere sige, at danskerne – ifølge egen opfattelse – er verdens mest tilfredse folkefærd.

2. Hedonistisk lykke – Det nydelsesfulde liv

Den anden form for lykkke er den såkaldt ‘hedonistiske lykke’, som kommer af det græske ‘hedone’, der betyder lyst. Hedonistisk lykke er således forbundet med at søge at opnå maksimal nydelse og minimal lidelse. Hedonistisk lykke er den form for lykke, vi oplever, når vi føler os godt tilpas, er glade og trives.

Når et menneske har den hedonistiske lykke som mål, forsøger han eller hun at få så mange nydelsesfulde oplevelser i tilværelsen som muligt – heraf navnet ‘det nydelsesfulde liv’.

3. Eudaimonisk lykke – Det meningsfulde liv

Den tredje form for lykke er den såkaldt ‘eudaimoniske lykke’, der er et sammensat ord af det græske ‘eu’, der betyder ‘det gode’ og ‘daimonia’, der stammer fra den klassisk græske filosofi og henviser til et menneskes skæbne.

Eudaimonisk lykke er altså den form for lykke, der forbindes med at have en god skæbne som menneske. Vi kan også oversætte ‘eudaimonisk lykke’ til ‘det gode liv’. Denne form for lykke er til forskel fra den hedonistiske lykke ikke kun et følelsesmæssigt anliggende, men involverer også menneskets refleksioner over sit liv, altså et kognitivt element med mening i centrum.

Siden Aristoteles har den eudaimoniske lykke været forbundet med at gøre det gode, ikke blot for én selv, men også for fællesskabet. Denne opfattelse møder vi også i den buddhistiske forståelse af lykke.

Vi møder også den eudaimoniske opfattelse af lykke i den livsfilosofiske opfattelse af lykke, hvor lykke forbindes med selvudfoldelse og selvhengivelse og dermed bidrager til at finde mening i tilværelsen.

Når et menneske har den eudaimoniske lykke som mål, forsøger han eller hun at gøre sig tilværelsen så meningsfuld som muligt – heraf navnet ‘det meningsfulde liv. 

4. Lykke som flow – Det engagerede liv

Mens hedonistisk og eudaimonisk lykke er klassiske kategorier med rødder tilbage til oldtiden, er ‘flow lykke’ af nyere dato. Begrebet er oprindeligt udviklet af Mihaly Csikszentmihalyi, men er videreudviklet af mange andre forskere som eksempelvis amerikanske Martin Seligman og på dansk grund Hans Henrik Knoop.

‘Flow lykke’ er den form for lykke, vi forbinder med udtryk som ‘lykkefølelse’ og ‘lykkeglimt’; følelser, vi pludselig kan opleve i særligt berigende situationer.

I flow gennemstrømmes vi af livsglæde og lyksalighed. Det sker typisk i sutationer, hvor vi er helt og fuldt optaget af en aktivitet, det være sig læsning, naturoplevelser og sportsudøvelse. Forskere har også kaldt disse øjeblikke for ‘flow’ og ‘højdepunktsoplevelser’, heraf navnet ‘flow lykke’.

Når et menneske har flow lykke som mål, forsøger han eller hun at engagere sig så helt og fuldt i tilværelsen som muligt – heraf navnet ‘det engagerede liv’.

5. Lykke som subjektiv velvære

For at gøre tingene lidt mere komplicerede er der faktisk en femte måde at definere lykke på. Dette mål er en kombination af to af de ovenstående. Det drejer sig om begrebet subjektiv velvære, der er en oversættelse af det engelske “Subjective well-being”, ofte forkortet SWB.

Subjektiv velvære defineres som en persons oplevelse af behagelige følelser, fravær af negative følelser og en høj grad af livstilfredshed. Vi ser altså et lykke-mål, der kombinerer lykke som nydelse og lykke som livstilfredshed. SWB er blevet et meget udbredt og anerkendt mål for lykke.

Kilde: http://www.soc.aau.dk/forskning/lykkeforskning/hvad-er-lykke/

Verdens lykkeligste land = Danmark
Du lever i verdens lykkeligste land! Er det ikke vildt? Heldigt? Herligt? Hvis vi skal tro forskellige lykkeundersøgelser, så har vi mange af de elementer i vores hverdag, som gør os til den mest tilfredse nation – som i lykkeundersøgelser derfor defineres som den mest lykkelige nation. Det skyldes blandt andet vores velstand, vores tillid til hinanden og til staten. Læs mere her om lykkeforskning …

Lykke som det vigtigste mål
Mens lykkebegrebet endnu er nyt for de fleste regeringer verden over, har det lille Himalayakongedømme Bhutan længe været pioner på området. Lykke som mål er indskrevet i landets forfatning, og Bhutan bruger ”Gross National Happiness – Bruttonationallykke” som officielt mål for landets udvikling. ”Bruttonationallykke er vigtigere end bruttonationalproduktet,” sagde Bhutans konge allerede i 1970´erne.
Bruttonationallykke er baseret på 4 søjler: 1) Social-økonomisk udvikling 2) Demokrati og god regeringsførelse 3) Bevarelse af kultur 4) Bevarelse af naturen. Læs mere om ‘Bruttonationallykke’ – artikel fra Kristeligt Dagblad …

Når målet er bruttonationallykke (Tryk for visning – åbner i ny fane)

I dag diskuteres lykkeindeks, tilfredsundersøgelser og well-being ivrigt i flere lande, herunder England og Frankrig samt i internationale organisationer som FN og OECD. Der er opmærksomhed på, at vi skal måle livskvalitet og ikke kun økonomisk vækst.

Hjerneforskning og lykke
Hjerneforskning er en del af forskningen, der undersøger hvordan hjernen fungerer herunder hvordanmennesket oplever, tænker og føler – og også hvordan mennesket opfatter tilfredshed og lykke. Der sker mange gennembrud i hjerneforskningen disse år.
Samarbejde mellem hjerneforskere og folk, der har mediteret meget, har vist, hvilke dele af hjernen, der kan trænes til at opleve tilfredshed og lykke. Hjerneforskning har bevist, at hjernen kan forandre sig og gør det konstant.

ELEVOPGAVE

 

Godkarma.nu
kontakt@godkarma.nu

www.godkarma.nu
Du er her: HomeTil elevenDet gode liv og lykken